A great getaway (all about cruising)!

Getaway i sigte ❤

Vi har booket et cruise!

I foråret var vi på vores første cruise og pga. det var en virkelig god oplevelse, vil vi prøve det igen.

Det at cruise er for os en nem og afslappende getaway, da mange cruiseskibe sejler direkte fra Fort Lauderdale, der blot er en mindre køretur her fra Miami.

Cruiset vi har bestilt er fra Princess Cruises, som vi også sejlede med i foråret.

Denne gang har vi planlagt, at tage en uge afsted (og egentligt er det lidt en honeymoon, da vi allerede var afsted på ferie, da vi i August valgte blev gift- så vi har booket en mini suite).

Vores getaway ship tager os denne gang til Honduras, Belize og Mexico.

Vi blev ret vilde med Mexico efter sidste cruise, hvor vi var på nogle rigtig spændende explorer/kultur ture fra henholdvis Playa Del Carmen og Costa Maya.

Honduras og Belize er nye for os og dem glæder vi os til, at besøge og tage på opdagelse i.

Sidst cruisede vi 14dage med rundtur fra Fort Lauderdale og videre rundt i Caribien. Vi besøgte Bahamas, St. Martin, St. Thomas, Jamaica, Grand Cayman og Mexico.

Det var ‘a real Caribbean adventure’ ❤

St. Thomas var utroligt smuk- vi tog en køretur igennem øen og nød friske kokosnødder på en af de lækre tropiske strande.

Jamaica, Ocho Rios var bestemt også besøget værd. Her mødte vi de klassiske Rastafari typer og så var vi på en udflugt, der tog os i en åben chairlift over regnskoven med en fantastisk udsigt og bagefter til en mere actionpræget del, hvor vi besteg et vandfald med flere 100 andre mennesker (uden sikkerhedsudstyr- jeg slap med et skrabet knæ).

Skibet vi sejlede med var Princess Cruises største skib Regal Princess, der har plads til omkring 3500 passegerer og er bygget med 19 decks, hvor du bl.a. finder restauranter, underholdning, spa, fitness, pools, movie under the stars, casino og 24/7 roomservice (jeg er vild med roomservice og fik hver morgen en bakke med min kaffe, æg og frugt).

Det vi var mindst vilde med på cruiset var buffeten til frokost og aftensmad – mest pga. vi savnede lidt sundere og mere clean food/vegan alternativer. Det skal dog siges, at vi fint overlevede de 14 dage og at de har en stor og meget fristende dessert/kage afdeling 😉

Det bedste ved cruiset var til gengæld, muligheden for at opleve så mange forskellige steder/lande på kort tid og samtidigt have tid til, at få slappet af og til at få nydt hinanden.

Cruiset tilbyder shore excursions, som jeg klart vil anbefale (der er noget for alle og når du booker igennem her, er du sikker på, at komme tilbage til skibet i tide før afgang -Skibet venter ikke længe på forsinkede passagere).

Jeg vil dog anbefale at booke dine excursions i god tid!

Vi oplevede, at folk stod i kø, for at booke ture de sidste dage og mange excursions var udsolgt. Personalet var dog så søde, at skrive os på en venteliste til en udsolgt tur, som vi ret faktisk endte med at komme på pga. aflysninger fra andre passagere – turen var en explorer tur i en af Mexico’s underjordiske drypstenshuler Amazing Secret River, hvor du går rundt i vand til knæene (nogle gange højere) udstyret med våddragt og en hjelm med lys i. Vi var den første gruppe der kom ind, så det føltes, som om vi kun var os 10 mennesker i mørket – det var en fantastisk oplevelse at gå rundt derinde i stilheden og se de fantastiske drypsten formationer.

Vi tog hjem fra cruiset rige på oplevelser, gode minder og følelsen af at havde været på en uges spa ferie (vi følte os meget zen 😉 ).

Glæder mig til vores nye eventyr og til at dele ud af oplevelserne.

All aboard!

XO

Reklamer